
Curly Girl
Når du starter med Curly Girl metoden, handler det om at vælge de rette produkter og undgå ingredienser, der skader dine krøller.
Undgå disse ingredienser:
- Sulfater: Udrenser håret for dets naturlige olier, hvilket efterlader det tørt og kruset.
- Silikoner: Lægger en hinde om hårstråene, der får håret til at virke blødt, men forhindrer fugt og pleje i at trænge ind.
- Udtørrende alkoholer: Fjerner fugt fra håret og gør det stift og livløst.
- Voks og mineralolie: Skaber en barriere omkring håret og kan kun fjernes med sulfatshampoo — hvilket går imod Curly Girl metoden.
Jeg har lavet en detaljeret Curly Girl guide til dig, hvor jeg gennemgår alt fra hårvask og styling til, hvordan du tørrer og beskytter dine krøller om natten.
Har du naturlige krøller? Sådan finder du ud af det 🌿
Er dit hår ofte kruset, og har det tendens til at lægge sig i bølger i stedet for at falde helt glat? Så kan det være, at du har naturlige krøller, der bare mangler den rette pleje og styling for at komme til live.
Krøllet hår har en anden struktur end glat hår — det er ofte mere tørt og tilbøjeligt til at kruse, fordi de naturlige olier fra hovedbunden har sværere ved at fordele sig ned i længderne.
Med de rigtige produkter til krøllet hår og en god stylingteknik, som fx en diffuser-føntørring, kan du fremhæve dit hårs naturlige bevægelse og definere dine krøller. Det handler om at samarbejde med dit hårs natur, ikke at kæmpe imod det!
-
Spar 15%578,00
680,00 -
Spar 10%
Innersense krølle pakke · Til kraftig/kruset hår
594,00660,00 -
Spar 15%
Hårologi styling pakke til krøller tykt hår
505,00594,00 -
Spar 15%
Hårologi styling pakke til krøllet fint hår
480,00565,00 -
Spar 15%
My Curling krølle kit MY.ORGANICS
745,00876,00 -
- Loading...
- Ingen resultater
Vil du lære, hvordan du vasker, plejer og styler dine krøller bedst muligt?
Jeg har lavet en guide, der viser dig vejen til sunde, definerede krøller — enkelt og effektivt.
1 // VASK AF CURLY GIRL
Der er to måder at vaske krøllet hår på – enten med shampoo (tungt/fedtet/fint hår) eller med balsam (groft/kruset/kraftigt hår.
Shampoo-vask i Curly Girl Metoden 🌿
Vælg shampoo-vask, hvis du har fint hår, der har brug for volumen, eller hvis du kæmper med fedtet hår og hovedbundsproblemer.
Sådan gør du:
1 Gør håret vådt — sørg for, at håret er helt gennemvædet.
2 Påfør Low Poo shampoo — brug en mængde på størrelse med en tokrone og fordel det i hovedbunden.
3 Emulger med vand — tilsæt lidt ekstra vand og massér godt rundt. Low Poo shampoo skummer mindre, så massér grundigt for at aktivere skummet.
4 Vask to gange:
- Første vask fjerner stylingrester.
- Anden vask lader shampooens plejende ingredienser arbejde — lad den sidde i 1-2 minutter.
5 Afslut med balsam — det fugter både hår og hovedbund og lukker hårstrået efter vask. Frisér håret med balsam i for blødere resultat.
6 Skyl med koldt vand — det hjælper med at lukke hårstråene og giver glans.
Den rette vaskerutine giver ikke kun ren hovedbund, men også stærkere, sundere krøller.
Balsam-vask i Curly Girl Metoden 🌿
Vælg balsam-vask (co-wash), hvis dit hår er groft og kruset og har brug for ekstra fugt.
Sådan gør du:
1 Gør håret vådt — sørg for, at håret er gennemvædet.
2 Påfør balsam — brug en mængde på størrelse med en 5-krone. Balsam-vask kræver mere produkt end shampoo-vask.
3 Massér grundigt — arbejd balsamen godt ind i hovedbunden for at løsne snavs og produktrester. Emulger med lidt vand — det kræver endnu mere massering end shampoo.
4 Gentag processen — vask altid to gange for at sikre, at både hovedbund og hår bliver renset optimalt.
Balsam-vask efterlader dit hår blødt, fugtmættet og klar til styling.
2 // STYLING AF CURLY GIRL
Målet er, at behandle sit hår så nænsomt som muligt, hvilket blandt andet indebære, at undgå for meget varmebehandling af håret. Undgå børstning hver dag, udfrisér kun håret med balsam i. Brug et mikrofiberhåndklæde eller en t-shirt istedetfor et almindelig håndklæde, for at minimere krus. Herved opnår du et sundt, glansfyldt og livligt hår.
Sådan styler du dine krøller med Curly Girl-metoden
For at få smukke, definerede krøller er det vigtigt at starte med den rette leave-in pleje, der passer til din hårtype.
1️⃣ Start med leave-in pleje
✔ Fint hår: Brug en let curl booster fugt spray, der tilfører bevægelse, definition og volumen uden at tynge håret. Spray produktet jævnt i hele håret for at fremhæve krøllerne og give dem et naturligt løft.
✔ Kraftigt, groft hår: Vælg en nærende leave-in creme, der tilfører fugt og blødgør håret. Fordel produktet i længderne for at reducere krus og gøre krøllerne mere medgørlige.
Trin-for-trin: Styling af dine krøller
2️⃣ Fordel gel for hold og definition
Påfør en gel i hele håret og fordel produktet jævnt. Brug enten hænderne til at glatte hårstråene ud eller en børste til at fordele produktet mere præcist. Gelen hjælper med at reducere frizz og fastholde krøllernes struktur.
3️⃣ Kram krøllerne for at aktivere formen
Når gel og fugt er i håret, kram krøllerne opad for at fremhæve deres form. Brug en gammel T-shirt eller et mikrofiberhåndklæde i stedet for et almindeligt håndklæde for at minimere friktion og bevare hårets fugt.
4️⃣ Fikser med mousse for ekstra hold
Fordel to store håndfulde mousse i hele håret. Krøller elsker fugt og hold, så vær ikke bange for at bruge rigeligt produkt. Dette hjælper med at fastholde formen og forlænge din styling.
5️⃣ Diffuser-tørring for volumen og definition
Brug en føntørrer med diffuser og tør håret forsigtigt på medium varme og lav luftstyrke. Undgå at kramme håret med hænderne under tørringen for at forhindre frizz.
6️⃣ Intervalføntørring for et naturligt look
Lad håret hvile indimellem, mens du føntørrer. Dette skaber et mere naturligt og defineret resultat.
7️⃣ Bryd casten for blødere krøller
Når håret er helt tørt, kan det føles stift pga. stylingprodukterne. Kram forsigtigt stivheden ud ved at klemme og klappe håret blødt – dette kaldes at bryde casten. Det giver krøllerne et mere naturligt, blødt og bevægeligt udtryk.
Ved at følge disse trin får du smukke, definerede og holdbare krøller, der ser sunde og levende ud. ✨
Nyd dit resultat og få mest muligt ud af dine krøller
Når du har brudt casten, vil dine krøller føles bløde, fyldige og veldefinerede – og de kan holde i flere dage.
💡 TIP: Ønsker du ekstra lang holdbarhed? Så kan du vælge ikke at bryde casten med det samme. Hvis du ikke har noget imod, at håret føles lidt stift den første dag, vil krøllerne holde endnu længere. Efterhånden som dagene går, bliver de mere bløde, voluminøse og naturlige af sig selv.
🔹 Planlæg din vaskedag med omtanke!
Dine krøller ser måske allerbedst ud på dag 2 eller 3, så overvej at vaske håret et par dage før en vigtig begivenhed i stedet for lige på dagen. På den måde får du mest muligt ud af din styling og de flotteste krøller, når det gælder. ✨
Nyd resultatet: Efter at have brudt casten får du bløde, fyldige og veldefinerede krøller, der kan holde i op til flere dage.
3 // DIN NYE SOVERUTINE MED CURLY GIRL
Sov altid med en løst elastik meget højt på hovedet (ananasfrisure). Det gør, at dine krøller ikke bliver helt flade og kruset på ydersiden. Brug også et silkepudebetræk — det reducerer friktion, minimerer krus og hjælper med at bevare fugten i dit hår natten over.
4 // REE-STYLING
Jo længere tid du kan gå mellem dine hårvaske, desto mere skåner du dine krøller. Vand kan nemlig åbne håret unødigt og udtørre det.
Når du vil friske dine krøller op, starter du med at løsne elastikken forsigtigt og fugte håret let med lidt vand og Curl Booster Spray. Ønsker du en lettere styling, kan du i stedet bruge en Leave-in fugt spray, der giver fugt og bevægelige krøller.
Føntør håret let med en diffuser og lad det lufttørre, indtil det er helt tørt. Når håret er helt tørt, krammer du forsigtigt krøllerne for at bryde stivheden og give dem deres naturlige bounce tilbage.
Ofte bliver krøllerne kun smukkere på anden og tredje dagen – så nyd, hvor lækkert og defineret dit hår ser ud uden at vaske det for ofte!
5 // PLEJE & KUR
Sådan vælger du de rette plejeprodukter til dit hår
For at give dit hår den bedste pleje er det vigtigt at kende dets struktur. Hårets behov afhænger af, om det mangler fugt, protein eller en kombination af begge dele.
- 1 Groft, tykt og kruset hår
Hvis dit hår føles tørt, groft eller kruset, har det brug for ekstra fugt. Vælg produkter, der tilfører intens fugt og næring, så håret bliver blødt og smidigt. - 2 Tyndt, fint og skrøbeligt krøllet hår
Fint hår knækker let og har derfor brug for protein, der styrker og opbygger hårstråene. Produkter med protein hjælper med at give håret mere struktur og styrke uden at tynge det. - 3 Kombination: Mangler både fugt og protein
Hvis dit hår både føles tørt og skrøbeligt, har det brug for en kombination af fugt og protein for at genoprette balancen og styrke hårstrukturen.
Sådan får du mest ud af din kurbehandling
For at din hårkur kan trænge optimalt ind og give maksimal effekt, er det vigtigt at forberede håret ordentligt inden behandlingen.
✔ Start med en grundig rens: Brug en scalp scrub ved første vask for at rense hovedbunden i dybden og fjerne ophobede produktrester og talg.
✔ Vask derefter med en dybderensende shampoo: Ved anden vask fjernes de sidste rester af stylingprodukter og snavs, så håret er helt klar til at absorbere kurens næring.
Når håret er renset, vil kuren kunne arbejde mere effektivt, så du får et sundere, stærkere og mere velplejet resultat. ✨
Sådan påfører du kuren:
- Vrid overskydende vand ud af håret.
- Fordel kuren jævnt i længderne og massér den godt ind.
- Brug fingrene til at løsne eventuelle filtre og glatte hårstråene.
- Friser forsigtigt håret med en bredtandet kam.
- Pak håret ind i plastik og et håndklæde, og lad kuren virke i 10-30 minutter.
- Skyl grundigt og afslut altid med balsam for at lukke hårets skællag og forsegle fugten.
- Denne rutine sikrer, at dit hår får optimal pleje og forbliver stærkt, sundt og velplejet.
Din styling er nu Curly Girl-approved — sundt, glansfuldt og fuld af liv!