Online hårpleje rådgivning
Restordre På lager
PERSONLIG HÅRKONSULTATION & PLEJEPLAN
Har du prøvet produkt efter produkt – uden rigtig at få det hår, du ønsker?
Det kan hurtigt blive både dyrt og uoverskueligt at prøve sig frem. Shampoo til tørhed, kur til skader, olie til spidserne, vitaminer og stylingprodukter – og alligevel føles håret måske stadig ikke, som du ønsker.
Jeg har arbejdet som frisør i mere end 25 år og er uddannet Hårolog. Min passion er sundt, stærkt og velfungerende hår – og at finde frem til hvad netop dit hår har brug for, før du køber mere.
Måske oplever du tørt eller skadet hår, hårtab, udfordringer med hovedbunden, krøller der driller – eller et hår, der ganske enkelt har ændret sig.
SÅDAN FOREGÅR DET
Inden konsultationen sender jeg dig nogle spørgsmål om dit hår, din hovedbund, tidligere behandlinger, de produkter du bruger og dine daglige vaner. På den måde kan jeg forberede mig inden vores møde.
Sammen gennemgår vi dit hår og finder frem til, hvor det giver mening at sætte ind – og hvad du med fordel kan lade være med.
Bagefter får du din personlige plan på skrift med mine anbefalinger til pleje, produkter og rutiner, så du ved, hvad du skal gøre – og hvorfor.
Mit mål er ikke at fylde dit badeværelse med flere produkter. Måske har du allerede noget, vi sagtens kan arbejde videre med. Ofte skal der ikke ret mange produkter til for at gøre en forskel, når bare de passer til håret og bliver brugt rigtigt.
Det kan spare dig for fejlkøb, unødvendige behandlinger og produkter, der ender bagerst i skabet.
Ønsker du det, følger jeg op efter ca. 6 uger, så vi kan se, hvad der fungerer, og om noget skal justeres.
Konsultationen kan foregå online eller fysisk i salonen.
En investering i at forstå dit hår – og i at få en plan, du faktisk kan følge. 🤎
Relaterede varer
Sanne Brandis favoritter – håndplukket til dig
-
Spar 15%GA.MA Uniq Aura 4-i-1 Multi Styler
1.445,001.699,00 -
Spar 26%Nordic Bio Brush Paddle med Naturhår
125,00169,00 -
-
-